Måske kender du også til det at have en skabertrang ? At du oplever ting på din vej, der bare kalder på at du udtrykker dig kreativt. Sådan har jeg det ofte, og mine indtryk bliver til kreative udtryk. Jeg har altid haft en alsidig kreativ interesse, både privat, på job og sammen med andre.
Mit liv tog en drejning, efter at jeg i 2022 valgte at gå en anden vej i mit arbejdsliv. Efter 22 år som socialpædagog søgte jeg nemlig optagelse på Københavns professionshøjskole for at læse en professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling. Herfra dimmiterede jeg i januar 2026 og kan nu både kalde mig Tekstilformidler og Socialpædagog.
Interessen for det tekstile og arbejdet med mennesker er nu min passion og levevej. Det gælder især broderi og upcycling. Lad os genanvende de tekstiler vi allerede har, så vidt muligt. Derudover er jeg også optaget af Craftpsykologi og vores mentale trivsel.
Mit arbejdsliv har to fokuspunkter:
- jeg arbejder hos I tråd med verden, der er en socialøkonomisk virksomhed. Vi anvender kasserede tekstiler i fremstillingen af nye produkter, og ansætter kvinder i sårbare livssituationer. Værdier, der giver stor mening for mig.
- jeg har mit eget firma. Her udbyder jeg kurser og workshops, hovedsagligt i broderi. Derudover udstiller og sælger jeg også tekstile VægVærker.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om workshop eller VægVærk.
Du kan følge mig på Instagram @brugttilnyt og jeg kan også kontaktes på post@kristinamadsen.dk
