Luffer

Jeg har givet mig i kast med en ny syudfordring: luffer. Jeg havde købt et mønster for lang tid siden, og nu skulle det så være.

Første par var et prøve-par, og derfor lavede jeg det af en skjorte fra genbrug. Foer er fleece. Da jeg først havde forstået opskriften, så gik det nemt. (man skal sy ydervanten og foer sammen, og så skal det vendes).

Mit andet par er lavet af en strikbluse fra genbrug, og igen er det fleece som foer. Jeg lagde mønstret, så jeg fik strikdetaljerne med fra blusen.

Inden jeg gik igang med dem, så sagde flere at det var svært at få stykket omrking tommelfingeren pæn. Men jeg tænkte at jeg skulle bruge samme teknik, som ved ærmegab (det har jeg lært på sykursus, da jeg syede min første kimono). Det viste sig at være rigtigt, og det blev godt. Jeg er glad for at nogle ting omkring syning falder mig naturligt, og at jeg har øje for det.

Jeg vil gerne afprøve nogle forskellige ting med næste par luffer. Hvis du vil følge med i hvad jeg laver, så tjek Instagram @brugttilnyt

Continue Reading