En af mine kolleger skulle have en gave fra os alle i teamet idet hun lige havde haft fødselsdag + var blevet gift. Da gaven både var til hende og dem, så ville jeg gerne lave et kort der kunne bruges til begge anledninger. Jeg fik ideen til at sy et flag fast samt folde hendes kjole i papir. Den var nemlig råhvid med fine folder. Hun havde en sort cardigan med store hvide prikker på, da det blev køligt om aftenen, så derfor cirklen bagved kjolen. Tillykke-label fra min retro dymo er magen til dem, de havde brugt på invitationerne. På bagsiden af kortet var der hilsner både til hende og dem begge.
Jeg kan godt lide at lave personlige kort, hvor folk kan se at man har tænkt på dem. Dette kort vakte glæde.