Kreative is

Sommer og sol er istid. I løbet af sommeren har jeg eksperimenteret med at lave forskellige is. Nogle med mere heldigt udfald end andre… Fælles for dem alle er at de er nemme og lave, og relativt sunde. Fortsat god sommer til alle 🙂

Kokos/jordbær/skyr: blend jordbær med kokosmælk og skyr. Skær jordbær i tynde skiver, læg dem i kanten af formen og fyld de blendede ingredienser i.

Kirsebær/chokolade/skyr: hak friske kirsebær (eller brug kirsebærsovs), hak mørk chokolade groft og bland det i en skål. Hældes i forme.

Banan/peanutbutter/chokolade/peanut: sæt en halv banan på pind og læg i fryser (fx i en plastikbox). Når den er frossen, så tages den op og smør smooth peanutbutter på, skal derefter fryses. Tages op og hæld flydende mørk chokolade på. Da bananen jo er frossen, så stivner chokoladen hurtigt, og det skal derfor gå lidt tjept med næste skridt: hæld hakkede peanuts ud over. Frys igen, og du har lækre is. Min favorit.

 

Continue Reading

Personlig gæstebog

Jeg har kreeret flere personlige gæstebøger, og synes det er en fin måde at få samlet hilsner + minder fra en festlig dag på.

Jeg tager imod bestillinger, og vi kan sammen tale om hvilket udtryk bogen skal have.

Continue Reading

Upcycle opbevaringskasser

Jeg har indkøbt gamle brugte opbevaringskasser. En af dem var uden låg, og på en anden var låget helt ødelagt og måtte fjernes. Købte nye plader, der ligesom kasserne blev bejdset. To af kasserne har jeg givet et lædergreb (købte et stykke læder hos skomageren, og klippede det til). Resultatet er jeg tilfreds med, og så har de alt ialt ikke kostet særlig meget.

Continue Reading

Ikea hack

Jeg har købt en lille trækommode i Ikea, bejdset den og boret huller til lædersnørre, der nu bruges som greb. Et nemt lille projekt, hvor man hurtigt kan lave sit eget personlige opbevaringsmøbel.

Continue Reading

Huskespil

En dejlig gave at give: et huskespil med fotos af gode oplevelser man har haft sammen. Har fremkaldt fotos, og limet dem på huskespilsbrikker (her: et gør-det-selv-spil fra Tiger, men man kan sagtens bruge et med billeder på. Så limer man bare egne fotos på billederne). Brikkerne blev lagt i en fin lille kuffert med navne på modtagerne, der iøvrigt blev rigtig glade for gaven.

Continue Reading

Personlige broderier

Der er mange muligheder for at designe egne personlige broderier. Her er et par stykker, som jeg har lavet, og brugt som gaver til dejlige Guldklumper. Jeg finder motiver på nettet, og i broderibøger jeg har købt eller lånt. Derefter sætter jeg dem sammen – lidt som en collage.

Continue Reading

Kastanjekreativ

Her har jeg tegnet på nogle friske kastanjer med Posca-tuscher, det er rigtig nemt og alle kan være med. Efter et stykke tid bliver de runkne og “krøllede”, men det gør dem ikke mindre fine.

Continue Reading

Tændstiksæsker

Da jeg var barn/ung, og deltog i familiefester var der ofte en kreativ person, der havde broderet på tændstiksæsker. Et fint motiv, dato for begivenheden og navn på den/dem vi fejrede.

Jeg har taget denne tradition og fornyet den. Det er stadig tændstiksæsker, som gæsterne kan tage med hjem som et minde fra dagen. Nu blot med fint papir, oftest Japansk origamipapir, som jeg er ret pjattet med.

Jeg tager imod bestillinger på post@kristinamadsen.dk

Continue Reading