Genanvendelige mundbind

Det ser ud til at vi snart ikke skal bruge mundbind, men derfor skal I ikke snydes for at se nogle af dem jeg har syet i denne Corona periode. De er lavet af 3 lag: yderst (begge) er det bomuldstof, og i midten godkendt vliesline. De kan derfor vaskes på 60 grader som anbefalet.

Stoffet er enten kasseret sengetøj eller stof jeg har får foræret af folk, der har ryddet op i gemmerne.

Continue Reading

Benvarmere af sweater

I vinter lavede jeg mine egne benvarmere af ærmerne fra en sweater fra genbrug. Det er super nemt; du klipper bare ærmerne af, og syer, så der bliver en løbegang foroven. I den trækker du en elastik, der passer dit ben, så benvarmeren sidder som den skal.

De sidste par år har jeg haft kjole eller nederdel på stort set hver dag året rundt, og derfor er der rart og nemt med noget ekstra varme til benene. Jeg cykler nemlig også året rundt.

Continue Reading

Stofpose med kig

Efter at have syet rigtig mange stofposer, så fik jeg et behov for at have nogen, hvor man kunne se indholdet uden at skulle åbne posen. Og da jeg har fået foræret en del tyl, så tænkte jeg, at det kunne bruges.

Jeg har eksperimenteret med nogle forskellige slags, og tænker at den på det øverste billede fungerer bedst. Der vil tylstoffet ikke blive udsat for lige så meget slid, som ved den på nederste billede.

Det sandfarvede stof er kasseret sengetøj, som jeg også har fået foræret.

Genbrug er guld!

Continue Reading

Viskestykker forvandles

Jeg har syet nogle viskestykker fra Irma om, fordi jeg kan rigtig gode lide mønstret. Det er blevet til to grydelapper, hvor fyldet er kasseret håndklæde. Det blev også til en pose til mine tøjklemmer.

Det er nogle nemme projekter, der samtidig har praktiske funktioner.

Continue Reading

Børnebuks af skjorter

Jeg får ind i mellem nogle bestillingsopgaver. Her er det to par børnebukser, som jeg har syet ud af herreskjorter. Det har været Harveys morfars skjorter, og nu er bukser klar til når Harvey kan passe dem. Jeg har syet dem i let ballonbuks, så der er god plads til at løbe og lege i. Jeg sørger for at knappekanten ved det ene bukseben, det er både en fin detalje, synes jeg, og så ser man at de er lavet af skjorte.

Continue Reading

Cross Body Bag

Processed with MOLDIV

Jeg har lavet nogle tasker, der lige er til at tage med på farten. Den øverste blå er lavet af en dug,og foer er kasseret sengetøj. Modellen har jeg fra tøjmærket Skunkfunk (som jeg er meget glad for), der for en del år siden forærede tasker til kunderne, når man købte tøj af dem. Det praktiske ved denne model, synes jeg, er at småting (som fx nøgler) ender i bunden på midten og er derfor lette at finde.

Til tasken med de blå striber har jeg brugt en kasseret lynlås som strop. Den sad i noget sengetøj og var gået i stykker. Jeg glæder mig over, når ting kan få en ny funktion – upcycles – stedet for at blive smidt ud.

Den nederste taske er lavet af kasseret sengetøj. Tasken er et nemt syprojekt, og modellen er en alternativ version af den traditionelle mulepose.

Continue Reading

Blommetræ forvandles

Min søster og hendes mand har beskåret deres blommetræ i haven, og jeg snupsede et par af grenene. Den har jeg forvandlet til en knagerække til jakker, en lampe med hyggelys(påsat lyskæde) og en knagerække til mine fine stofposer.

Knagerækken til jakker har jeg sat op med wire + kroge. Den lille knagerække til stofposer er sat op med garn og krog. Begge har fået små kroge til de ting, der skal hænge der.

En nem måde og billig at få naturen ind i din bolig.

Vil du se flere af mine projekter? Så tjek Instagram @brugttilnyt

Continue Reading

100 dages udfordring – del 2

Som jeg har skrevet om tidligere, så deltog jeg i 2020 i en 100 dages kreativ udfordring, og valgte at lave et stort patchwork tæppe. Det medførte andre projekter på de 100 dage, blandt andet 4 skønne projektproser. Jeg brugte nogle af mine små stofrester til en collage, og fandt siden ud af at det har et navn: crazy quilt.

Continue Reading

100 dages udfordring

Fra d.7/4 til 15/7-2020 deltog jeg i The 100 day project, der går ud på at vælge sig et projekt, som man så arbejder på i 100 dage. Ideen er at der ikke er en decideret plan, men man følger processen. Det er første gang jeg var med, og valgte at prøve noget jeg aldrig har gjort før: sy et patchworktæppe. Det skulle være et stort slumretæppe til sofaen, og hurtigt indså jeg at der var meget at lære for en nybegynder. Så derfor valgte jeg undervejs at lave et babytæppe – som et slags prøvetæppe. Jeg fik derfor lavet to tæpper på de hundrede dage, og endda også nogle bogmærker + projekttasker.

Her er babytæppet, som jeg har foræret til Carla og Magnus – min skønne niece og nevø:

Jeg har brugt rester fra skjorter, duge, sengetøj + stof jeg har fået foræret. Bagsiden er et dynebetræk.

Her er det store patchworktæppe, som jeg også er stolt af at have lavet. Undervejs eksperimenterede jeg med forskellige teknikker og mønstre, som jeg fandt inspiration til på Instagram. Der findes virkelig mange rigtig dygtige folk derude, der kan skabe smukke ting.

Continue Reading

Gardin til skråvindue

Jeg fik brug for et gardin til mit skråvindue, men synes at dem jeg fandt enten var meget dyre eller ikke særlig pæne at se på. Så jeg fandt på at sy mit eget gardin ud af to duge fra genbrug. Der er brug for to lag idet den blåstribede dug ikke er så kraftig, så derfor har jeg sat en hvid tyk dug bagpå.

Jeg har købt to stk wire og monteret på væggen, samt nogle klemmer med krog. På den måde hænger gardinet rigtig fint og kan køres frem & tilbage. Har bevidst lavet ekstra plads i højre side, da jeg ikke ønsker at gardinet skærmer for udsigten, når det er trukket fra.

Jeg er meget tilfreds med min løsning, der både er fin og billig – samt fra genbrug.

Continue Reading