Bogmærker

Her er nogle forskellige bud på personlige bogmærker du selv kan lave. Her har jeg lavet nogle i collage (udklip fra blade, tape, klistermærker og frimærker), som jeg herefter har lamineret og nogle har jeg broderet.

Continue Reading

At rejse er at leve / skrive…

Jeg elsker hverdagen i Danmark, men jeg er også helt vild med at rejse ud og opleve verden. Jeg rejser en del, og de sidste 10 år har jeg også været kreativ når jeg har været afsted. Jeg laver Rejsedagbøger eller Travel Journals hvis vi skal kalde det noget lidt mere internationalt. De bliver fodret med beskrivelser af hvad jeg (vi) oplever, og udklip m.m der tilsammen udgør små collager. Resultatet er, synes jeg, fine minder fra en ferie der sammen med fotoalbums (ja, jeg fremkalder stadig på papir) giver mulighed for at kigge tilbage på oplevelserne med flere detaljer. Små historier og kiksede indslag i ferien bliver på den måde dokumenteret.

Via mit nuværende arbejde har jeg også rejst et par gange, og her har det været et tilbud til de andre deltagere om også at lave Rejsedabøger, som jeg indkøber og gør klar til turen. For nogle har det været en rigtig god oplevelse at slutte hver dag med at beskrive eller tegne dagens oplevelser.

Jeg kan iøvrigt bookes til workshop om det at lave Rejsedagbøger. Skriv til post@kristinamadsen.dk

Continue Reading

upcycle lanterner

Glas der har været mad i kan bruges til rigtig mange andre ting. Udover at bruge dem fx til beholdere for andre madvarer, så bruger jeg dem ofte også til at holde styr på dimser, skruer, limstifter m.m.

Jeg har for nylig brugt glassene til at lave en bunke lanterner, så der kan være lys i den mørke vinterperiode. Det er blevet til forskellige slags, og ovenover er nogle af dem: mussel wannabe, fødselsdagslanterner og vinter & julelanterner. Jeg synes ikke det gør noget at man kan se at det er glas der får nyt liv og dermed kan bruges til noget andet. Hvis man ikke er pjattet med det, så kan man jo sætte et fint bånd rundt om kanten, så det bliver mindre tydeligt hvad man har brugt.

Tak for 2016. Jeg er spændt på hvad 2017 har til os. Godt nytår til alle derude – pas godt på jer selv og dem omkring jer.

Continue Reading

Julepynt (eller hele året rundt)

Jeg er utrolig glad for mussel, og har lavet mange ting med det fine mønster. Her har jeg taget trægavemærker, og ved hjælp af decoupage (servietter + limlak) forvandlet dem til fint pynt. Man kan fx bruge dem til jul, men jeg synes også at det kan fungere hele året rundt.

Continue Reading

Bogkasser

Jeg har købt nogle rå ubehandlede bogkasser på loppemarkeder. Derefter har jeg givet dem et par lag maling, og slebet dem med sandpapir således at looket bliver lidt slidt. På “bagvæggen” har jeg limet fint mønstret papir (med mere eller mindre succes, men bøger foran kan skjule små skønhedsfejl…).

 

Continue Reading

Kreative is

Sommer og sol er istid. I løbet af sommeren har jeg eksperimenteret med at lave forskellige is. Nogle med mere heldigt udfald end andre… Fælles for dem alle er at de er nemme og lave, og relativt sunde. Fortsat god sommer til alle 🙂

Kokos/jordbær/skyr: blend jordbær med kokosmælk og skyr. Skær jordbær i tynde skiver, læg dem i kanten af formen og fyld de blendede ingredienser i.

Kirsebær/chokolade/skyr: hak friske kirsebær (eller brug kirsebærsovs), hak mørk chokolade groft og bland det i en skål. Hældes i forme.

Banan/peanutbutter/chokolade/peanut: sæt en halv banan på pind og læg i fryser (fx i en plastikbox). Når den er frossen, så tages den op og smør smooth peanutbutter på, skal derefter fryses. Tages op og hæld flydende mørk chokolade på. Da bananen jo er frossen, så stivner chokoladen hurtigt, og det skal derfor gå lidt tjept med næste skridt: hæld hakkede peanuts ud over. Frys igen, og du har lækre is. Min favorit.

 

Continue Reading

Personlig gæstebog

Jeg har kreeret flere personlige gæstebøger, og synes det er en fin måde at få samlet hilsner + minder fra en festlig dag på.

Jeg tager imod bestillinger, og vi kan sammen tale om hvilket udtryk bogen skal have.

Continue Reading