Jeg har indfanget nogle fine lyse glatte sten på stranden i Gilleleje, og har smukifiseret dem ved hjælp af decoupage. Det er egentlig blot at lime noget papir på med limlak – i dette tilfælde er papiret servietter og tyndt gavepapir. Nogle af dem er blevet givet som gaver, og de kan jo bruges til lidt af hvert. Fx pynt, at holde servietter “nede” på, brevholder eller noget helt andet.