Jeg har syet en jakke af sengetøj fra genbrug. Foer er også af sengetøj, det har jeg fået foræret da det skulle kasseres. Nyt er lynlås, ribkant og skråbånd.
Jeg har bevidst valgt at quilte jakke asymmetrisk, da jeg er glad for denne uperfekte tilgang.
Der var ingen lommer i mønstret på jakken, så jeg har selv designet en rund lomme. Den er jeg meget tilfreds med. Jeg går stadig på sykursus hos Victoria Ladefoged, og hun hjalp mig med den udvendige konstruktion af de skrå lommer, da jeg ikke har prøvet det før.
Indvendig er der således også en flot finish i form af rund lommepose.