Quiltet vest af duge fra genbrug

Der findes så mange skønne duge i genbrugsbutikker, og jeg har efterhånden en fin samling. Nogle af dem med meget flotte broderier. De skal da ud og vises frem, og derfor har jeg lavet en quiltet vest af nogle af dem. Der er et par skønhedsfejl, men udover det er jeg tilfreds og rigtig glad for den.

Jeg har valgt at quilte på tværs for at bryde med de lige linjer, der var i sammensætningen af stofstykkerne. Indvendig har jeg brugt sengetøj, også fra genbrug. Skråbånd er nyt, og knappen fra min samling.

Jeg har valgt at lave lommerne ens, for at give lidt “ro” i det ellers alsidige udtryk. Jeg var udfordret med trådspændingen, og kom tilsidst i tanke om at jeg skulle da have brugt min quiltenål i maskinen stedet for standard! (det husker jeg så næste gang).

Hvis du vil se flere af mine kreativiteter, så tjek Instagram @brugttilnyt

Continue Reading

Jakke af duge

I efteråret og vinter 2021 har jeg gået på sykursus for at forbedre mine sytekniske færdigheder. Det har jeg gjort på aftenskole hos Victoria Ladefoged, der også upcycler og har firmaet Sort Slips Hvidt Slips. Hun er dygtig, inspirerende, har humor og jeg kan lide at hun stiller krav til sine kursister om at gøre sig umage med vores ting. Som hun siger: hvis du syr noget, som du ikke vil gå med bagefter, så er der jo ikke meget bæredygtighed i det.

Jeg har blandt andet syet denne jakke af duge købt i genbrugsbutikker. Det var første gang jeg syede en jakke, og lavede stiklommer samt arbejdet med lynlås.

Jeg er startet på ny sæson af sykursus, og fortsætter min vej med at blive dygtigere til at skabe af tekstiler fra genbrug, der bare venter på at blive tryllet om.

Continue Reading

Quiltet vest

Så fik jeg sørme også lavet min første quiltede vest, og det bliver bestemt ikke den eneste! Jeg har lavet den her af sengetøj fra genbrug, både det blomstrede og det gule indvendigt. Skråbånd er købt nyt, samt mønstret. Den er virkelig rar at have på, og jeg er meget tilfreds med resultatet.

Continue Reading

Luffer

Jeg har givet mig i kast med en ny syudfordring: luffer. Jeg havde købt et mønster for lang tid siden, og nu skulle det så være.

Første par var et prøve-par, og derfor lavede jeg det af en skjorte fra genbrug. Foer er fleece. Da jeg først havde forstået opskriften, så gik det nemt. (man skal sy ydervanten og foer sammen, og så skal det vendes).

Mit andet par er lavet af en strikbluse fra genbrug, og igen er det fleece som foer. Jeg lagde mønstret, så jeg fik strikdetaljerne med fra blusen.

Inden jeg gik igang med dem, så sagde flere at det var svært at få stykket omrking tommelfingeren pæn. Men jeg tænkte at jeg skulle bruge samme teknik, som ved ærmegab (det har jeg lært på sykursus, da jeg syede min første kimono). Det viste sig at være rigtigt, og det blev godt. Jeg er glad for at nogle ting omkring syning falder mig naturligt, og at jeg har øje for det.

Jeg vil gerne afprøve nogle forskellige ting med næste par luffer. Hvis du vil følge med i hvad jeg laver, så tjek Instagram @brugttilnyt

Continue Reading

Stof kræmmerhuse

Nu er det snart jul igen, og jeg har lavet en god bunke stof kræmmerhuse af duge fra genbrug. Efter at have gjort et par forsøg lykkedes det mig, at lave en model jeg var tilfreds med.

Der er 3 lag: yderst dug, i midten vlieseline og indeni er der hvidt sengetøj.

Og nej, jeg har ikke allerede fået juletræ. Det er mit australske grantræ, der pynter i min stue året rundt og har de blødeste grannåle.

Continue Reading

Bøllehat

Savner du også sol og varme? Jeg drømmer mig tilbage til sommeren hvor jeg syede mine første bøllehatte, der skærmede fint mod for meget sol i ansigtet.

Jeg syede både til mig selv og nogle skønne skønne børn. Bøllehattene er lavet af kasseret sengetøj, skjorte og duge – alt sammen genbrug.

Continue Reading

Kort kimono (af sengetøj)

Jeg er startet på sykursus (aftenskole) for at forbedre mine sytekniske færdigheder. Jeg valgte at starte med at lave en kort kimono, det har jeg tænkt på i et stykke tid. Det er samtidig en overskuelig opgave, der gerne skulle give en motiverende oplevelse af at lykkedes med et symønster. Jeg har brugt mønster til at lave forskellige ting (børnebuks, mundbind, hyggebuks m.m), men oftest designer og redesigner jeg tøjet selv uden brug af mønster.

Jeg syede den lyserøde hjemme, og tog den så med til sykursus hvor læreren hjalp mig med ærmegabet, der drillede lidt. Så nu har jeg også lært af det. (Den blå har jeg også syet hjemme og er vellykket på egen hånd).

Da jeg havde lavet den første (den lyserøde), så fik jeg lyst til at lave endnu en. Blot i en endnu kortere model, så det har jeg gjort (den blå). Jeg er virkelig faldet for den her beklædningsgenstand, da jeg tænker at der er utrolig mange muligheder for udtryk, design og anvendelse. Så jeg vil gerne lave flere.

Den kan fx bruges til bukser, nederdel og måske endda kjole. Til hverdag og fest. Til hyggetid. Balladetid. Sommer (med top eller T-shirt under) og vinter (med langærmet bluse indenunder).

Begge kimonoer er lavet af kasseret sengetøj, som jeg har fået foræret. Stoffet er begge utrolig blødt og let, og jeg valgte at fore den lyserøde indvendig med hvidt sengetøj for at gøre den tykkere.

Du er meget velkommen til at tjekke mine andre ting ud på Instagram @brugttilnyt

Continue Reading

Til hverdag og fest….

….. er stofguirlander bare bedst!

Jeg har længe gerne ville lave nogle stofguirlander, og er nu kommet igang. Jeg laver dem af stofrester fra skjorter, duge, sengetøj o.lign.

Det er en fin måde at få brugt nogle stofrester på, og så kan de jo bruges igen og igen og….

Continue Reading